Lad os bevæge os mere og støtte vores børn

 

I søndags arrangerede SAK børneafdelingen firmafodbold, for på den måde at indsamle penge til deres kommende tur.
Der var kampe for kvinder, oldboys og seniorer, og deltagerne ytrer, at de har hygget sig. Firmafodbold er en årlig begivenhed, men i år var det SAK børnefodboldafdelingen, der stod for arrangementet. Søndag formiddag klokken ni startede børnene med at træne, og den første kamp i firmafodbolden startede klokken tolv. Samtlige medlemmer af SAK børnefodboldafdelingen stod for arrangementet, og nogle af dem var dommer med hjælp fra de voksne, og meldte også ud om kampresultaterne. Børnene var på lige fra morgenstunden til ca. klokken ni om aftenen.

Vil udenlands

Børnene drømmer om at spille fodbold udenfor Grønland, men det kræver, at de har indsamlet penge nok til turen. De vil som det mindste spille i Danmark, men ønsker også at spille i andre lande. De har dog endnu ikke besluttet sig for, hvor de skal rejse hen.
- Vi håber, at vi kan komme afsted næste år, ellers må det blive om to år. Vi håber dog inderligt meget, at vi kan komme afsted næste år. Vi har også snakket om Island, men hensigten er, at vi skal rejse fra Grønland for at spille, siger træner Hans Ole Kristiansen.
Fodboldspillerne træner to gange om ugen i idrætshallen. Om onsdagen træner de fra klokken fire, og fra klokken ni til tolv om søndagen.
- Til børnenes glæde kommer de søndag morgen, lige når idrætshallen åbner, for at træne, som også er en god opdragelse. Vi kan godt se, at det også har en god indflydelse på deres udvikling, da børn udvikler sig hurtigt. Det bliver meget spændende at se, hvor meget de har udviklet sig i løbet af et år, to år eller fem år, forklarer Hans Ole Kristiansen og fortsætter.
- Jeg vil opfordre forældre til at vægte, at deres børn motionerer, for det er jo vigtigt at vi gør det, og at de støtter deres børn til at stå tidligt op om morgenen for at komme til træning. Jeg fortæller børnene, at de skal drikke vand, spise sundt og at de skal spise frugter. Jeg ved godt, at mange forældre støtter deres børn på det område, men der kunne godt komme flere forældre på banen på det området, opfordrer træneren.

Firmabold en succes

En spiller måtte en tur på sygehuset på grund af en forstrakt sene på knæet.
- Vi så ikke andre, der kom til skade. Kampene var meget livlige. Der blev ikke givet gul kort, der var ingen udvisninger, og der var meget få frispark. Samtlige tilmeldte deltog, siger medtræner Jens Karlsen.

Kvinder voksne / seniorer:

1. Nalunnguarfiup atuarfia
2. Knud Rasmussenip Højskolia
3. Minngortuunnguup atuarfia

Herrer - Oldboys:

1. KNI A/S ”SAK”
2. Brøndum/VVS Service
3. KTI

Herrer - voksne:

1. KTI Young Boys
2. GUX
3. Blue Water / Sisimiut Sport

 

aalanerusa 950px 02

- Det er vigtigt, at børnene bevæger sig, spiser og drikker sundt, og står tidligt op om morgenen for at træne. (ass./foto: Johannes Ujo Müller)

 

aalanerusa 950px 06

Træner for SAK børnefodboldafdeling Hans Ole Kristiansen. (ass./foto: Johannes Ujo Müller)

 

aalanerusa 950px 03

Hos kvinderne løb Nalunnguarfiup Atuarfia med sejren. (ass./foto: Jens Karlsen)

 

aalanerusa 950px 04

Hos oldboys løb KNI A/S ”SAK” med sejren. (ass./foto: KNI A/S)

 

aalanerusa 950px 05

Hos herrer seniorer løb KTI Young Boys med sejren. (ass./foto: Jens Karlsen)