Smittet med HIV

Det kan af sundhedsvæsenets statistik ses, at en person i Sisimiut er blevet smittet med HIV i september.
For øjeblikket hører vi meget om, at antal smittede med syfilis er stigende, og at der hver måned konstateres smitte med klamydia i Sisimiut, og i forrige måned har sundhedsvæsenet i Sisimiut konstateret, at en person er smittet med HIV.
Sivdlek’ har kontaktet Landslægeembedet i ønske om at høre, hvad Landslægeembedet har at bemærke til det eller hvad de har tænkt sig at gøre.
- Tak for din henvendelse. Vi er på vej med en samlet udmelding om HIV inden for den nærmeste fremtid. Vi er i øjeblikket ved at samle sammen på det og i udmeldingen vil også indgå svar på dine spørgsmål, svarede landslægen Henrik L. Hansen.

 

Tre måneder

Har du i løbet af den sidste uge haft ubeskyttet samleje vil det ikke nytte noget, hvis du umiddelbart bliver testet for, om du er blevet smittet med HIV. Er du blevet smittet med HIV, kan det først ses via en blodprøve efter tre måneder.

Hiv er en forkortelse for Human Immundefekt Virus. Human betyder, at det angriber mennesker
Immundefekt fortæller hvilken skade, virus gør - nemlig at ødelægge immunforsvaret
Virus fortæller hvilken type "angriber" hiv er, nemlig en virus og ikke f.eks. en bakterie
Når man er smittet med hiv, siger man, at man er hiv-smittet eller hiv-positiv.

 

Hvad er HIV?

HIV er et virus, som ødelægger immunsystemet. ... HIV ødelægger immunsystemet, hvilket gør, at forsvaret mod infektioner svækkes i alvorlig grad. Der er også øget risiko for visse kræfttyper. Når det sker, kaldes tilstanden AIDS, som er en forkortelse for acquired immunodeficiency syndrome (erhvervet immundefekt syndrom).

 

Symptomer

  • En række forskellige symptomer kan vise sig:
  • Træthed
  • Uforklarligt vægttab
  • Gentagne luftvejs- og hudinfektioner
  • Feber
  • Diaré
  • Alvorlige infektioner med mikroorganismer, der også kan give sygdom hos personer med normalt immunforsvar. Det kan for eksempel være lungebetændelse med pneumokokbakterier, tuberkulose , langtrukne og gentagne tilfælde af herpessår (forkølelsessår, genital herpes) og helvedesild .
  • Alvorlige infektioner med mikroorganismer, der normalt holdes i skak af vores eget immunforsvar. Disse infektioner kaldes opportunistiske infektioner, fordi de benytter sig af, at immunforsvaret er svækket. De opportunistiske infektioner skyldes ofte mikroorganismer, som man bærer rundt på i forvejen uden at være syg. Det kan være svampe (blandt andet Candida, kryptokokker, pneumocyster), parasitter (blandt andet Toxoplasma , kryptosporidier) eller virus (blandt andet Cytomegalovirus). Tuberkulosebakterien opfører sig hos HIV-smittede mennesker ofte som en opportunistisk mikroorganisme.

 

hiv sisimiut 950px 02

Det kan ved venereas opslagstavle læses, at der i september er konstateret Hiv-smitte.

 

hiv sisimiut 950px 03

Hiv er et virus, der nedbryder en vigtig del af immunforsvaret. Det betyder, at kroppen får svært ved at forsvare sig mod andre sygdomme og infektioner. (ass./foto: sundhed.dk)