Ønsker ikke degradering af Kangerlussuaq til en heliport

Gruppen kommer med en fællesudtalelse i protest mod, at lufthavnen i Kangerlussuaq bliver degraderet til en heliport. (ass./foto: Arctic Circle Business)

 

Som følge af et forslag fra Niels Thomsen fra Demokraterne om degradering af lufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq til heliporte, fremkommer partierne fra Sisimiut og Arctic Circle Business med en fælles protest.
I ønske om at bevare den internationale lufthavn og udvikle turismen i Kangerlussuaq, fremkommer Arctic Circle Business og partiernes lokale afdelinger i Sisimiut; Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Partii Naleraq med en fællesudtalelse.
- Bevarelsen af den internationale lufthavn i Kangerlussuaq vil sikre, at turismen fortsat vil være i vækst i hele landet, og vi vil også gerne appellere til, at Qeqqata Kommunia bliver værdsat og anerkendt som Grønlands næststørste turistdestination, skriver partierne og erhvervslivets organisation.
Den udviklende turisme vil blive ødelagt, hvis lufthavnen bliver degraderet til en heliport. Der er aktiviteter og store projekter i gang, som den betydningsfulde vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, som man er fortrøstningsfuld over for samt en ny havn i Kangerlussuaq.
- Derfor vil vi opfordre til, at Naalakkersuisut og Qeqqata Kommunia fortsætter arbejdet efter aftalen med daværende medlem af Naalakkersuisut for infrastruktur Erik Jensen samt borgmester i Qeqqata Kommunia Malik Berthelsen, skriver gruppen.

 

Særpræget turistdestination

Der er ingen tvivl om, at det store landområde, der i løbet af sommeren blev optaget af UNESCO, vil blive udnyttet og tiltrække nye turister. Det er det eneste sted i Grønland, hvor turister kan køres over til isen, røre ved den, og gå op på indlandsisen.
- Derudover har regionen et hav af muligheder i forhold til forskningsaktiviteter som har en central rolle i Kangerlussuaq samt erhvervsudvikling indenfor fiskeri, fangst, råstofudvinding samt brugen af jorden til landbrug i fremtiden. Regionen må derfor udvikles og ikke afvikles. Den foreslåede lufthavnspakke vil være begrænsende for Qeqqata Kommunias fremtidige råstof og efterforskningsmuligheder.

De er bekymret for, at regulariteten vil blive væsentligt forringet, og at rejsetiden vil blive længere for mange. Erhvervslivet er desuden afhængig af en velfungerende infrastruktur for at sende og modtage varer.

Gruppen ønsker, at Inatsisartut og Naalakkersuisut skal have fokus på de nævnte forhold, og tilkendegive deres fulde opbakning til kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunias bestræbelser for at bevare Kangerlussuaq internationale lufthavn.

 

Kangerlussuaq 950px 02

En firsårig turist fra Finland, der har været på gennemrejse i Kangerlussuaq siden 70'erne, er stadig begejstret over at være i Kangerlussuaq. (ass./foto: Johannes Ujo Müller)

 

Kangerlussuaq 950px 03

Kangerlussuaq, der er et særpræget turistdestination, ønskes videreudviklet og gøres til et godt sted at komme til. (ass./foto: Johannes Ujo Müller)