Overdrag Kangerlussuaq, hvis I ikke magter det!

Hvilken er mest troværdigt? Deloittes beregning af udgifterne til renovering af lufthavnen i Kangerlussuaq til 700 mill. kr. eller beregningen fra forskerne fra DTU på 100 mill. kr.? (Johannes Ujo Müller)

 

Selvom borgmesteren i Qeqqata Kommunia ikke direkte udtaler sig som i overskriften, oplyser han i pressen, at han uden betænkeligheder ønsker at overtage ansvaret.
Kangerlussuaq vil formentlig i år komme til at rumme i en del møder i Qeqqata Kommunia og i Selvstyret.
Indledningsvis har formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen gennem pressen bekræftet, at Kangerlussuaq ikke vil blive lukket. Til trods herfor er borgerne og politikerne i Qeqqata Kommunia bekymret for, at udviklingen efterhånden vil blive forværret.

Et vigtigt møde om Kangerlussuaqs fremtid vil kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia drøfte under sit møde den 24. maj i Kangaamiut. Det vil efter mødet vise sig, hvorvidt der vil startes et aktieselskab, og hvilken værdi den vil have.
Borgmester Malik Berthelsens budskab overfor Naalakkersuisut er, at Qeqqata Kommunia er klar til at overtage ansvaret for lufthavnen i samarbejde med private virksomheder.

 

Manglende informationer

Det er anslået, at det vil koste 700 millioner kr. at renovere lufthavnen i Kangerlussuaq, men på den anden side har forskerne fra DTU, Center for Arktisk Teknologi efter undersøgelser anslået, at det vil koste 100 millioner kr. Forskerne er overrasket over, at vigtige informationer ikke er blevet taget med i de Selvstyrets foranstaltede beregninger. Forhold omkring vejret, indtægtskilder og besparelser samt forsvarets mulige udgifter er ikke taget med.

Transportkommissions betænkning af 2011 konkluderer blandt andet, at landingerne vil blive reduceret fra næsten 100 procent til 94 procent, hvis atlantlufthavnen flyttes fra Kangerlussuaq til Nuuk. Det vil sige, at det ikke vil være muligt at lande i Nuuk i ca. tre uger på grund af dårligt vejr. Professor Ulrik Jørgensen fra Aalborg Universitet undrer sig over, at de faktiske oplysninger ikke er taget med i Deloittes vurderinger.

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen lover også, at Selvstyret er klar til at dække et underskud i driften af Kangerlussuaq, indtil den er klar til at stå på egne ben.

 

Kangerlussuaq artorussiuk 950px 02

Qeqqata Kommunias ønske om at starte et aktieselskab i samarbejde med private virksomheder for at overtage lufthavnen i Kangerlussuaq, anses for at kunne løfte turismen. (Johannes Ujo Müller)