Opmuntringspriser til elever

Fra venstre Borgmester Malik Berthelsen, Eksemplarisk elev Uiloq S. Dahl, Eksemplarisk elev Emilie M. Damgaard, Eleven i fremgang Naja-Arnaq F. Absalonsen samt Severina Enoksen fra Anuni. (ass./foto: Nalunnguarfiup Atuarfia)

 

Fire elever på Nalunnguarfiup Atuarfia fik forrige onsdag overrakt opmuntringspriser. Hen mod slutning af året blev der på skolens aula, overværet af de øvrige elever, overrakt opmuntringspriser til elever, som lærerne særligt har lagt mærke til siden starten af skoleåret. Overrækkelsen af opmuntringspriser gav anledning til en god stemning og glæde blandt elever, forældre og lærere.

- Det er ikke sidste gang, at der i dag bliver overrakt opmuntringspriser, da vi til maj igen vil uddele priser. Med støtte fra modebutikken Anuni, som er den eneste butik her i byen, der støtter dette projekt, blev uddeling af opmuntringspriser i mellemtrinnet begyndt, siger leder i mellemtrinnet i Nalunnguarfiup Atuarfia, Najannguaq I. Enoksen.

Under overrækkelsen af opmuntringspriserne var borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen, Severina Enoksen fra Anuni, forældre, pårørende og lærere til stede.

Elev i fremgang

Naja-Arnaq F. Absalonsen fra 4.D blev kåret som eleven i fremgang. Skolen udtaler: Naja-Arnaq er begyndt at tænke mere på sin skolegang, hun er begyndt at forberede sig til undervisningerne, og har fået fornyet resurser til at gå i skole.

Eksemplarisk elev

Emilie M. Damgaard fra 4.E blev kåret som den eksemplariske elev. Skolen udtaler: Emilie er en elev, der respekterer mødetiderne. Hun møder til tiden om morgenen og efter frikvartererne, og udnytter timerne til at løse de stillede opgaver.

Eksemplarisk elev

Uiloq S. Dahl fra 5.D blev kåret som den eksemplariske elev. Skolen udtaler: Uiloq møder forberedt i skolen. Hun vægter at eje alle de nødvendige redskaber til undervisningerne, og vægter at have lavet sine lektier.

Den gode elev

Dorthe Olsen fra 5.E blev kåret som den gode elev. Skolen udtaler: Dorthe opmuntrer sine klassekammerater, og indgår i fællesskabet. Dorthe følger skolens regler, og vægter sin skolegang.

Opmuntringspriserne blev overrakt i form af et diplom og en gave fra Anuni.

Opmuntringsprisernes betydning

I henhold til de målsætninger, som Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia har, så skal opmuntringspriser bane vej for, at eleverne skal være kendt i Grønlands for deres respekt for deres skolegang, respekt for mødetiderne, og for at følge lærernes krav.

atuartutsialaat NA 950px 02

Elever i mellemtrinnet, forældre og pårørende. (ass./foto: Nalunnguarfiup Atuarfia)

 

atuartutsialaat NA 950px 03

Elever mellemtrinnet i aulaen. (ass./foto: Nalunnguarfiup Atuarfia)