På Luciadagen går børn Luciaoptog. Normalt går det højeste barn foran, og som Lucia bærer på en krans med lys på hovedet. (ass./foto: Johannes Ujo Müller)

 

Den 13. december bliver Sankta Lucia fejret. Daginstitutioner, skoler og virksomheder markerer dagen med Luciaoptog.
Mange tænker sikkert ikke meget over, hvorfor der er en tradition med luciaoptog. Hvem er Sankta Lucia? Historien fortæller os om Sankta Lucia således.

Viser vej i mørket

Lucia blev født ind i en meget velhavende familie i år 283. I en ung alder blev hun omvendt fra Romerrigets religion til kristendommen og lod sig døbe. For at hjælpe sine medmennesker, bar hun en krans med lys på hovedet, for at vise vej i mørket. På daværende tidspunkt ansås kristendommen som en fjende og dermed forbudt i hendes hjemby Sicilien, og kristne blev tortureret og henrettet. Hendes forældre havde besluttet at bortgifte hende til en hedensk romer, men Lucia havde nægtet af gifte sig med manden for at bevare sin tro til Gud, og for at opfylde det, hun havde lovet. Som hævn angav han hende som kristen over for de romerske myndigheder, og blev senere arresteret.

Skytshelgen for blinde

Lucia blev arresteret og sendt til bordel som straf, men vagterne kunne ikke slæbe hende væk. End ikke okser kunne flytte hende. Historien fortæller, at hun blev beskyttet af Gud. Hun blev herefter tortureret og brændt på bålet. Igen blev Sankta Lucia beskyttet af Gud, og blev ikke brændt af ilden.
Hun blev heller ikke svækket af tortur, hvor vagterne stak hendes øjne ud. I en anden overlevering beundrer Lucias kommende mand hendes øjne, men hun rev dem ud, gav dem til ham og sagde: "Lad mig leve for Gud". Til sidst blev hun slået ihjel af en bøddel. Uanset version afbildes hun ofte med øjnene lagt på en plade eller i en lille skål, og opfattes af samme grund som skytshelgen for de blinde.

Sankta Lucia blev begravet i sin hjemby, og blev senere ført i historien.

 

lucia iluartoq 950px 02

Sankta Lucia bliver, som helgen for de blinde, typisk afbildet med øjne båret på eller i en anden genstand: en plade, i en lille skål eller, som her, på en lille kvist. (ass./foto: wikipedia.org)

 

lucia iluartoq 660px 03

Scener fra Sankta Lucias livsforløb, malet o. år 1470. (ass./foto: wikipedia.org)