Momo findes ikke

 

På verdensplan gør man en indsats for at forklare, at Momo ikke findes, da skaberen har til hensigt at sprede Momo for at skabe oprør.
Du har sikkert hørt om Momo, eller også har du aldrig hørt om det før nu. Det kaldes for Momo challenge, da man bliver udfordret på alle måder, når man bliver kontaktet.
Det siges, at Momo forsøger at komme i kontakt med børn og unge, og at den bliver ved med at skrive til én, når den er blevet kontaktet. Momo opfordrer børn og unge til at påføre skade på sig selv eller opfordrer dem til at begå selvmord, eller endda opfordrer dem til at myrde deres familie. Momo truer børn og unge, hvis de nægter at lytte.

Kunst

Momo kan være skræmmende at se på, men det var også hensigten, da en skrækfilm blev skabt i Tokyo.
Der findes folk, der elsker at skræmme andre. De vil for eksempel vide, hvor mange der tror på, at Momo findes, og hvor meget den er blevet spredt.
Det hele startede i Spanien, og er siden hen blevet spredt ud til alle verdenshjørner, da den blev oversat til engelsk. Momo er også kommet til Danmark, og DR Ultra har i én af deres udsendelse forklaret, at Momo ikke findes.

Qeqqata Kommunia er opmærksom

Det kan specielt blandt børn både ses og høres, at Momo også er kommet til Grønland. På skolerne her i Sisimiut er man blandt andet begyndt at bruge Momo for at skræmme eleverne.
Qeqqata Kommunia forklarer, at alle klasserne på skolerne er blevet bedt om at forklare, at man ikke må bruge Momo challenge, at eleverne ikke må oprette falske profiler, og at de skal kontakte skolen og lærerne, hvis de har modtaget en Momo challenge. Samtlige skoleinspektører har meddelt, at de er opmærksom på dette.

Er du blevet kontaktet om Momo, så

1. Ignorer den, for den findes ikke
2. Fortæl en voksen, hvis nogen har forsøgt at skræmme dig
3. Brug ikke mobilen til at advare om Momo, da rygter alene vil blive spredt

momo 950px 01

DR Ultra har forklaret, at Momo ikke findes, og alene er skabt i forbindelse med en filmproduktion af en skrækfilm i Tokyo. (ass./foto: DR Ultra)