Husk at afrapportere

Husk at afrapportere dine fangster for at få fornyet dit jagtbevis

Status på jagtbevisudstedelse hos Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) kort før det nye år er, at alle modtagne årsskemaer er indtastet. Et udfyldt årsskema af fangst udløser en fornyelse af ens jagtbevis for det kom

mende år.

Der er pt. indtastet 46 % af alle gyldige fritidsjagtbeviser og 75 % af alle gyldige erhvervsjagtbeviser, tilsvarende udstedelse af knap 1400 erhvervsjagtbeviser.

Desværre er der fortsat mange folk, som mangler at indsende deres årsskema ca. 2.000 stk. fritidsjagtbeviser og 500 stk. erhvervsjagtbeviser. Dvs. det er en ret høj andel af folk, der ikke vil kunne få deres jagtbevis tilsendt, før årsskema er modtaget i APNN eller indtastet i selvbetjeningen på www.sullissivik.gl.

APNN mangler fortsat at modtage PIN-lister (liste over erhvervsfangere, der findes indenfor hvert forvaltningsområde) fra 1 by i Kommune Kujalleq, dvs. fangere i dette forvaltningsområde ikke vil kunne nå at få deres erhvervsjagtbevis inden nytår. Fangere i dette forvaltningsområde vil få forlænget deres erhvervsjagtbevisers gyldighed med 1 måned til januar 2016 ud, da den administrative sagsbehandling ikke skal forringe deres erhverv.

Der ses en generel forbedret fornyelsesrate i hovedparten af forvaltningsområderne sammenlignet med sidste år.

For yderligere oplysninger, kontakt: Afdelingschef Amalie Jessen, tlf.: 34 53 04, e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.