Hvidhvalsfangsten i Sisimiut havn endte næsten tragisk

Sisimiut umiarsualiviata eqqaani qilaluarniarneq unioqqutitsinerusoq Politeeqarfimmiit oqaatigineqarpoq.

I søndags fangede fiskere og fangere en hvidhval i Sisimiut havn. Helt chokerende ramte et projektil under fangsten et hus på Sarsuatsiivinnguup qulaa.

Mange borgere i Sisimiut var strømmet til den nye havn for at overvære de omkring 12 joller, der jagtede hvidhvalen i Ulkebugten. De begyndte at huje, da de hørte skud.
En familie, der bor på Sarsuatsiivinnguup qulaa fulgte nysgerrigt fangsten. De følte sig ikke truet, når de hørte skud fra havnen, da de boede højt oppe fra havnen, men pludseligt blev de meget chokeret over et brag fra væggen.

- Vi var hjemme, og jeg var ude i køkkenet, mens vores 1 årige datter sov udenfor på altanen i sin barnevogn. Min samlever ville undersøge hvad de jagtede, og fulgte fangsten med kikkerter. Lige pludseligt hørte vi et brag, og chokeret gik vi ind på toilettet, og så et hul i væggen. Vi var meget chokeret og konstaterede, at vores datter sov nogle centimeter fra skudhullet, fortæller moren Paneeraq Enoksen.

Familien følte sig ikke trygge ved situationen og forlod straks deres hjem, og kontaktede politiet.
Den chokerede Paneeraq Enoksen har tænkt meget tilbage på hændelsen, og kan ikke lade være med at tænke på, at deres datter kunne have været ramt. Hun er dog taknemmelig for, at det værst utænkelige ikke er sket.

Overtrædelse

Politiet havde forsøgt at stoppe hvalfangerne med deres sirener, men forgæves. Politiet kørte til familiens hus for at undersøge væggen, som projektilet havde ramt.
Johan Davidsen fra Sisimiut politiet bekræfter, at hvalfangerne har ramt huset.

- Sagen efterforskes. Fangerne er ellers godt vidende om, at det ikke er tilladt at bruge skydevåben indenfor en afstand af 500 meter fra beboelseshuse, sagde regionsleder Johan Davidsen.

Johan Davidsen gør opmærksom på, at man skal undgå at skyde mod beboelseshuse, uanset om man er længere end 500 meter væk. Politiet forventer, at de i løbet af ugen vil oplyse, hvilke foranstaltninger de vil give i sagen.

 

Paneeraq Enoksenikkut illuat aqerlumik eqqortippoq. (ass./foto: Malik Lennert Heinrich)

Paneeraq Enoksen og hendes families hus, blev ramt af et projektil. (ass./foto: Malik Lennert Heinrich)

 

Deres datter sov i sin barnevogn på altanen, og sov nogle centimeter fra skudhullet. (ass./foto: Malik Lennert Heinrich)

 

Mange borgere i Sisimiut fulgte fangsten fra den nye havn. (ass./foto: Johannes Ujo Müller)