Hvorfor skal daginstitutionsområdet være så firkantet?

I dag ”lever vi” med barnet i centrum.
Vægter administrationspersonalet ikke hensigten med barnet i centrum eller har personalet i området ikke resurser eller vilje til at ændre på procedurerne?
Som forældre til småbørn er vi meget taknemmelige for kommunens gode initiativ på daginstitutionsområdet, men jeg vil gerne påpege følgende.
Det er børn, der primært bliver berørt, når søskende får pladser i forskellige daginstitutioner. Arbejdende forældre bliver nødt til at aflevere deres ene barn ret tidligt om morgenen, og bliver nødt til at hente det sent på eftermiddagen, da de skal aflevere og hente deres børn i forskellige daginstitutioner.
Vi siger, at børnene puttes kl. 19:00. Forældrene begynder at lave mad, når de kommer hjem kl. fem om eftermiddagen. De spiser aftensmad kl. seks, og børnene puttes efter et bad.
Det har for familier, og ikke mindst for børnene en stor betydning, at kunne være lidt mere sammen som en familie.
Forældre har efter sigende fået følgende tilbagemeldinger, når de ihærdigt henvender sig til daginstitutionskontoret:
”Du skal være taknemmelig for, at der er daginstitutionspladser til dem”
”Barnet kan flyttes, når der bliver ledige pladser”
”Det er jo kun få år, det drejer sig om”
Ja, vi er meget taknemmelige for, at der er daginstitutionspladser til børnene.
Ventelisten til daginstitutionerne vil aldrig komme ned på nul.
Der er mange dage på et år…..

Man skal ikke sige, at alle for den samme behandling. Jeg kender nogen, der uden problemer har fået samlet (fået flyttet) deres børn i én daginstitution, mens det er umuligt for andre.
Kan man ikke kigge på forældre, der beder om hjælp, når der bliver ledige pladser i en daginstitution?
Man er også bekendt med, at serviceniveauet i byens daginstitutioner er meget forskellige. Det må som forældre gøre inderligt ondt, når man næsten hver morgen skal aflevere sit barn, der er ked af det. Det må gøre ondt for barnet, ligesom dagen må føles lang, og forældrene bliver nødt til at passe deres arbejde.
Det ser ud til, at der er behov for at observere nogle af daginstitutionerne nøje.
Der er ellers meget, der kan nævnes, men idet det kan dreje sig om enkelte personer, bliver de ikke nævnt her.