Vi skal til valg

Af Hermann Berthelsen, Siumut

 

Alle der kender mig, ved, at jeg er meget imod dobbeltmandater.
Da jeg har været medlem af kommunalbestyrelsen samt arbejdet som borgmester i mange år har jeg villet ikke stille op til tidligere valg til Inatsisartut.

Men nu mener jeg, at muligheden er kommet nu. Her vil jeg fremsætte nogle af mine mærkesager
som en lille appetit vækker.

Som bekendt havde Siumut Sisimiut desværre ikke fået indvalgt nogen i Inatsisartut under sidste valg. Dette er meget tydeligt, at se det i arbejdet i Inatsisartut.

Derfor vil jeg stærk opfordre alle i Sisimiut og omegn om at stemme på lokale kandidater.
Vi mangler simpelthen Siumut Sisimiuts stemme i Inatsisartut.
Samtidig skal jeg opfordre andre, der vil stemme på andre partier om at stemme på deres lokale kandidater.

Jeg har endnu ikke fået svar på, hvordan man vil finansiere bygningen af 3 storlufthavne til
3,6 mia.kr. ( bliver sandsynligt meget større). Derfor er jeg meget uenig i disse byggerier.
Vi har hørt, at man bl.a vil bruge TELE-s overskud som start kapital. Efter min mening skal overskuddet bruges til, at gøre det billigere for os alle brugerne på hele Grønland.
Det skaber ikke nye penge, men skal betragtes som en skatte eller afgifts forhøjelse.

Vi skal huske på, at man for meget mindre midler, som vi i dag har, kan skaffe flere turister
ved at anlægge vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Indlandsisen vil mange se, før den
bliver meget mindre, samtidig vil brugen af vores store bagland blive brugt meget mere til turistformål og andre erhverv. En ny form for turisme og erhverv, der skaber nye penge.

Der er mange ting på Grønland der skal gøres bedre, især når vi tænker på børn, uddannelser,
ældre og mange andre områder. Lad os heller ikke glemme de mange boligsøgende.
Lad os bruge de mange penge vi åbenbart har bl.a til ovennævnte formål og ikke til disse lufthavne.

Brug også pengene til at hjælpe bl.a det kystnære lokalefiskeri, hvor det skal være nemmere
at finde finansiering ved udvidet Erhvervs Støtte lån. Dermed vil vi skabe flere virksomheder
og det vil skabe større værdigforøgelse til gavn for lokalsamfundet og hele landet. Uden at vi pantsætter Grønland de næste mange år.

Jeg glæder mig meget til at fremsætte mange andre emner til valgkampen. Samtidig håber jeg meget på, at valgkampen vil være fair og at de fremsætte valgoplæg vil være velbegrundede.