Mindeord om Marius Olsen

Marius, Anker, Peter Olsen, som til daglig kaldtes Narralaaraq, er ikke længere blandt os.
Marius blev født i Sisimiut den, 12. februar 1943 og gik bort ved død den, 3. februar 2018, i Danmark. Den 8. februar 2018 blev Marius bisat fra Villingerød kirke og efterfølgende var der en mindegudstjeneste den, 12. februar 2018 i Sisimiut kirke, på dagen, hvor Marius ville fylde 75 år. Derfor varmer det, når man møder folk, som udviser respekt og som er frustrede over, at de ikke havde hørt om mindegudstjeneste og derved ikke havde mulighed for deltagelse.
Marius' forældre var Ane Katrine & Peter Olsen, Piitannguaq.

Marius/Narralaaraq blev uddannet som elektriker i året 1964 i Frederikssund, hvor han under sin læretid ikke havde en eneste fraværsdag.
Efter årrække som elektriker tog han til mine byen Marmorilik, hvor han var elektriker og senere ville prøvede han livet på havet og sejlede med trawler. Mens han var i Marmorilik tog han turen på is, på skøjter, til bygden Ukkusissat.

Efter trawler livet på havet gik Marius over til livet som outfitter og fanger. Marius var som outfitter og fanger kendt for sin dygtighed og påpasselighed med hunde og slæde, hvor han formåede at køre med masser af turister og derved var en eminent ambassadør for sin fødeby, Sisimiut og vort land, Grønland. Marius videreførte derved vore gamle grønlandske fanger -og slæde kultur, fremtid sin sygdom, som 73 årig.

Et af Marius' kendetegn har været fodbolden, som han dyrkede fra barnsben. Det siges, at dette bl. a. var årsag til hans kaldenavn, Narralaaraq, hvor han til tider deltog i de voksnes kampe, allerede som stor knægt. Det fortælles og så, at Marius, under sin læretid i Danmark, var medlem af HIK (Hellerup Idrætsklub), hvor han spillede sammen med daværende landsholdspiller, Ole Madsen. Og når Ole var til landskamp afløste han Ole, som center forward i HIK.

Naturen var Marius rette element. Tre gange har han taget turen til indlandsisen, hvor han på første tur tog turen hele vejen til østkysten og tog turen tilbage, på samme tur. Han er blevet hædret med en initiativ pris for disse ture. Marius var ligeledes æresmedlem i Qimusseq og derudover medlem i KNAPP's bestyrelse frem til sin sygdom, som satte stopper for det.

Under et af sine mange vandre ture til Kangerlussuaq formåede Marius at gøre turen på 2 1/2 dag og efter han havde fyldt 70 år motionerede han dagligt med en tur op til Kællinghætten på under 2 timer, frem og tilbage, med afsat fra vandværket.

Nogle af kendetegnende ved Marius var stædighed, vilje samt arbejdsomhed. Han elskede at udfordre sig selv, ved brug af kroppen. Han beklagede sig ALDRIG over smerter, heller ikke til slut i hans liv under en hård sygdoms forløb.

Der er ingen tvivl om, at Marius var en fantastik forbillede for sine nærmeste, venner, bekendte og for sine mange bys fælder, i Sisimiut. Han har om nogen udvist hvor vigtigt det er, at man lever mens man gør det.
I dag hviler Marius/Narralaaraq i fred, i hans elskede kones, Birgits land.

Ære være hans minde!

Vennerne